nnlit

Archive for the ‘Nnlit-aktiviteter’ Category

Bloggen takker af for nu

In Nnlit-aktiviteter on 26. maj 2011 at 09:37

Ny Nordisk Litteratur lukker ned fra i dag, torsdag d. 26. maj. Jeg vil gerne takke bloggens læsere for deres opmærksomhed, vores gode forlagskontakter for deres gavmildhed, og især bloggens frivillige anmeldere for deres gode og kreative indsats!

Lukningen skyldes at bloggen har været et eksperimentalt forstadie til en planlagt hjemmeside, hvis funktion skulle være at samle mange flere dele af nordisk litteratur og kultur under én URL. En sådan side er ikke gratis og bloggen har kørt sideløbende med intensiv fundraising og adskillige forsøg på at opnå private sponsorater, desværre uden resultat.

Med venlig hilsen

Martin Schjönning

Reklamer

Det første skarpe hjørne

In Nnlit-aktiviteter on 31. marts 2011 at 12:11

Dette er indlæg nummer hundrede på Ny Nordisk Litteratur, og det er der som sådan ikke noget særligt i. Tallet 100 er en arbitrær mængdeangivelse på linie med 27 eller 289. Til gengæld bringer ordet ”hundrede” en masse billeder frem.

I indlæg nummer hundrede kører redaktøren lidt ud af adskillige tangenter og sidespor, der intet har med nordisk litteratur at gøre, men frygt ikke: I dag bringer vi også en anmeldelse af Sofi Oksanens debutroman Stalins Køer.

Læs indlæg nummer hundrede her

Vindere

In Nnlit-aktiviteter on 13. december 2010 at 10:58

Vinderne af biografbilletter til Dagur Káris nye film Det gode hjerte er fundet. Nnlit ønsker tillykke til: Sanne Emborg Lykke, Lena Hesager og Betty Højmark Christensen.

Vind billetter til Det gode hjerte!

In Nnlit-aktiviteter on 6. december 2010 at 11:35

Islandske Dagur Káris nye film Det gode hjerte får premiere i de danske biografer d. 16. december.

Nnlit og Foreningen NORDEN giver nu, i samarbejde med Scanbox Entertainment, læserne mulighed for at vinde billetter til filmen.

Man kan deltage i konkurrencen ved simpelthen at slutte sig til Foreningen Nordens nyligt etablerede Facebook-side – fx ved at klikke på linket nederst til venstre på Nnlits forside. Konkurrencen kører indtil fredag d. 10., og der trækkes lod mellem alle der er blevet medlem siden dette indlæg blev offentliggjort.

Det gode hjerte er Dagurs amerikanske instruktørdebut med store navne såsom Brian Cox (Braveheart, The Bourne Identity) og Paul Dano (Little Miss Sunshine, There Will Be Blood). Dagur betragtes uden sammenligning som Islands mest prominente instruktør og han er bl.a. uddannet ved Den Danske Filmskole.

Filmen bliver vist i Århus (Øst for Paradis), Odense (Cafébiografen) og København (Grand).

Man kan læse mere om filmen og instruktøren, og se den gode trailer her.

Ansatte hos Nnlit og Foreningen Norden kan ikke deltage i konkurrencen.

Nnlit skifter layout

In Nnlit-aktiviteter on 2. november 2010 at 12:40

Ny Nordisk Litteratur testkører et nyt layout. Layout’et har alle de samme værktøjer som det gamle, men de er placeret lidt anderledes. Den største forskel er at læserne nu kan læse uddrag af de sidste tre blogindlæg – og derefter klikke sig videre, hvis man ønsker at læse hele indlægget. Det er vores håb at det nye layout bedre kan demonstrere Nnlits brede spektrum af artikler.

Kommentarer til det nye layout er meget velkomne. Det er naturligvis vores ønske at læserne kan lide hvad de ser. Dog skal det nævnes at layout’et er et færdigtlavet layout-tema fra vores vært WordPress, og de grundlæggende elementer kan ikke skiftes ud.

Søges: Fællesnordisk litteraturliste

In Nnlit-aktiviteter on 2. september 2010 at 13:24

Den meget populære litteratursiden.dk, der i modsætning til Nnlit ikke har et kerneområde, udover skønlitteratur som helhed, er leveringsdygtig i litteraturlister.

Langt de fleste af disse lister er udførlige og ganske anvendelige, både for undervisere, studerende og helt almindelige bogorme. Her er lister over alverdens litteratur. Forbudte bøger, ungdomsbøger, amerikanske klassikere, og så videre.

Der er naturligvis et ”men”. Der er ikke en god og saglig oversigt over de bedste/mest berømte/mest betydningsfulde nordiske værker. Fra Nnlits synspunkt er dette ikke så lidt af en mangel!

Der er lister over nyere skønlitteratur fra enkelte lande – ”nyere” betyder oftest ”efter år 2000”. Det må kunne gøres bedre. I mange tilfælde bliver de små eller skæve genrer, som poesi, børnebøger, fantasy og gys helt udelukket og druknet i bestseller-krimier.

Nnlit inviterer hermed sine læsere til at komme med begrundede forslag til en ordentlig fællesnordisk værkliste. Vi leder ikke efter en dogmatisk kanon, men en praktisk fortegnelse. Kommentarfeltet er åbent!

Her er et udpluk af de eksisterende lister:

Nyere Islandsk Litteratur

Nyere Norsk Litteratur

Nyere Svensk Litteratur

Nordiske Krimier